Vaner og vanebrud

Overvejede du, om du skulle børste tænder i morges? Højst sandsynligt ikke. Du gjorde det bare, fordi det er en vane. 40 procent af vores dag består af vaner. Det betyder, at vi ikke skal tænke over hver en handling i løbet af dagen. Da du børstede tænder i morges, tænke du nok på noget andet imens. Det var muligt for dig, fordi tandbørstningen er en automatiseret handling – en vane. Vi børster tænder uden at tænke over det. Det vil sige, vi ikke bruger energi på det. Med andre ord frigiver vaner altså energi. Den energi kan vi bruge på interessante ting i stedet. På den måde bliver vaner frigørende, og derfor har vi brug for dem. 

Virksomheder har brug for vaner for at kunne være kreative og innovative i sidste instans. 

”Vaner økonomiserer intellektuelt såvel som muskulær energi. De gør, at bevidstheden ikke behøver tænke på midler og giver dermed tanken mulighed for at beskæftige sig med nye betingelser og formål. ” Det skriver Lene Tangaard i sin bog. 

Vaner er vigtige. Det er slået fast. Men vanebrud er faktisk lige så vigtige. Det holdt Lene Tanggaard oplæg om på Klean Masterclass 2018 og kom med syv bud på fordelagtige vanebrud, der fremmer en kreativ proces.

Lene Tanggaard

“Hvad er kernen i kreativ udvikling i dag og i et historisk perspektiv, og hvordan arbejder man med at skabe et kreativt mod i organisationen? Er der hjælp at hente i kunstens verden?” Lene er højt anerkendt forsker, som siger, vi først ved, vi er kreative, når vi har været det.