Af Ole Østergaard
Teknologi SKAL være kulturbærende
Klean har igennem de sidste 4 år lavet mere end hundrede målinger af digital modenhed i danske virksomheder. Det vil sige, at et stort antal virksomheder har svaret på, hvor de ser sig selv på en skala fra 1-10 på områder, som internationalt dokumenteret er af betydning for at skabe forretning med teknologi. Det er områder som f.eks. strategi, lederskab, finansiering, teknologi og kultur.
På tværs af virksomhedsstørrelser og brancher stod det hurtigt klart, at noget af det svære var og er at sikre fælles forståelse af, hvordan vi bedst muligt arbejder sammen om at skabe værdi med ny teknologi. Det er med andre ord ændring i virksomhedens kultur, der er en stor udfordring.
For nylig udvekslede jeg ideer med en direktør i vores netværk, hvor netop kultur var et tema. Han stillede spørgsmålet: Kan teknologi være kulturbærende? Senere på ugen vendte jeg det med en af Kleans konsulenter, som strammede det op og sagde: Teknologi SKAL være kulturbærende - ikke?
Jo - der er flere gode ting i den sætning, synes jeg. Den fremtvinger for det første en tankegang, hvor teknologi og kultur ikke er to adskilte størrelse. Det hænger sammen. Kigger man historisk på IT-implementeringer, så er systemet noget, IT afdelingen styrer, og HR laver et uddannelsesprogram - i systemet. Alt sammen med fokus på HVAD (funktionalitet). For det andet sætter den også mennesket i førertrøjen i forhold til teknologien. Vi lever i en tid, hvor vi pga de mange muligheder, teknologier giver os, i højere grad skal forholde os til, HVORFOR og HVORDAN vi indfører dem, end hvad det er, de kan. Det er langt mere processen og værdiskabelsen, mulighederne end produktet, vi skal forstå.
Så hvordan sætter man fokus på proces og værdi?
Ja mit umiddelbare og korte svar er: Man involverer mennesker og samarbejder med fokus på muligheder og værdi. Hvis vi bruger vores undersøgelser, så er der næsten ingen virksomheder, der svarer, at deres medarbejdere ikke vil involveres. Det vil de gerne. Jeg blev til et foredrag, jeg holdt, spurgt, hvor de gode ideer til innovation skulle komme fra. Jeg spurgte, om vedkommende havde prøvet at spørge kolleger og medarbejdere. Svaret var nej.
Hvis jeg ser på, hvad der har flyttet noget, når jeg kigger bagud på en karriere med både administrative systemer og de senere år online forretning og innovation, så er der en ting, der går igen, når noget lykkes: En åben og enkel model for involvering af medarbejdere, partnere og kunder i udviklingen af nye forretningsmuligheder med teknologi som omdrejningspunkt.
Hvad betyder åben og enkel?
Virksomheder er som mennesker forskellige. Vores rådgivning består dog ofte i at være med til at gøre det åbent og enkelt ved:
• At lave en meningsfuld og ægte involvering (du er med, fordi du kan bidrage, og vi har ikke svarene på forhånd - lad os finde dem sammen)
• At vi sammen med kunden, deres kunder, partnere skaber et fælles billede af fremtidige muligheder (fælles forståelse af retning)
• At vi med forståelsen og energien fra de første punkter bygger og evaluerer sammen (udvikler forretning)
Der findes en masse forskellige formater for workshop, innovationsmodeller, digitaliseringstrapper og systemarkitekturer. Modeller er gode til løbende at forstå og holde os på vejen, vi går. Men de er svære at forstå, uden fælles erfaring at putte i dem. Så jeg synes, at min kollega har ret - at teknologi SKAL være kulturbærende i 2021 og jeg er overbevist om, at hovednøglen er en samarbejds- og ledelsestilgang baseret på reel involvering (slip i kontrol?), hvor vi sammen finder svarene.
Eller som en anden i vores netværk siger: "Ja - det er som at lægge et puslespil, hvor vi skaber brikkerne, mens vi lægger det".
Måske har du lyst til at dele tanker, dette sætter i gang? Hvis du vil høre konkrete erfaringer så tag fat i mig. Jeg deler gerne.