Af Ole Østergaard
Digitalt: Opmærksomhedskontoen er presset
I sommerferien tillod jeg mig den luksus at lukke af for alle digitale kanaler i 3 uger. Ingen mails, ingen sociale medier (Instagram, Facebook, LinkedIn). Jeg blokerede også notifikationer, så der ikke var info om, at der var noget, jeg ’burde’ følge med i. I tillæg hertil skulle vi på vandretur rundt om Mont Blanc, så da bilen var parkeret for en uge, og jeg travede afsted med min rygsæk, blev jeg ramt af en følelse, som nok bedst kan beskrives som ’frihed’.
Følelsen af frihed blev ret snart afløst af en underlig uro, når der ikke lige var noget at lave. Det blev i den grad udstillet, hvor vanemæssigt jeg rækker ud efter min smartphone, så snart der ikke er andet at lave. Der gik et par dage, inden der kom ro på, men efterhånden som ugerne er gået, må jeg også sige, at øvelsen har vist mig, hvor meget ligegyldig information, der til daglig tager min opmærksomhed, og hvor lidt jeg har manglet det. Også hvor svært det er at fokusere sin indsats på sociale medier, som selvfølgelig også har meget godt at byde på. Jeg synes, der er mange aha-oplevelser i øvelsen og kan varmt anbefale den. Man kan selvfølgelig lave kontrol med, hvor mange gange man tjekker sin telefon, men jeg tror, der er bedre muligheder for selverkendelser ved at prøve at afstå fra brugen og mærke, hvad det rent faktisk gør, når man bliver mere til stede i den fysiske verden.
Undervejs på ferien fik jeg læst The Mind of the Leader, Harvard Business Review Press, 2018. Udover at være en tilgængelig, moderne fremstilling af praksisformer fra bl.a. tibetansk buddhisme (mindfulness, selflessness, compassion) så fandt jeg et begreb, jeg ikke havde hørt før – opmærksomhedsøkonomi. Thomas Davenport har åbenbart allerede i 2001 skrevet en bog om begrebet og citeres for ”… at forstå og at håndtere opmærksomhed er nu den mest afgørende faktor for forretningsmæssig succes”. The Mind of the Leader er inde på at i den verden, vi lever nu med kraftig informationsoverload, så er det mere aktuelt end nogensinde. Vigtigheden i evnen til at fokusere nævnes på niveau med evnen til økonomisk analyse.
Peter Drucker har været inde på noget lignende med sit udsagn om, at hvis der er en hemmelighed bag effektivitet, så er det evnen til koncentration. Der er ganske enkelt for meget støj, som tager vores koncentration. Man kan sige, at vi har en vis mængde opmærksomhed til rådighed på kontoen, og der er et konstant pres fra mange sider for at trække på den. Det gør det vanskeligt at fokusere og holde retning. Mediet Zetland skriver i tiden ligefrem om ’Opmærksomhedskrigen’.
Så hvad stiller vi op?
Jeg synes, der er en vinkel for os som udviklingshus, der handler om at lade være med at spilde brugerens opmærksomhed. Det er en lidt anden vinkel og hører nok hjemme i design / brugergrænse boldgaden, men der kunne godt ligge en etisk diskussion i, om man ikke i stedet for at forsøge at høste maksimal opmærksomhed faktisk målretter sin udviklingsindsats efter den nødvendige opmærksomhed.
Min egen lille øvelse har omvendt på det personlige plan givet stof til eftertanke og en hårdere prioritering i brugen. Men det er bare vanskeligt, synes jeg, at følge fokuseret med på sociale medier, da de fleste kanaler oversvømmes med information, man ikke nødvendigvis har bedt om. Livet går med at følge med i ingenting, hvis vi ikke er opmærksomme.
Nu er jeg lige landet efter ferien og stadig rimeligt klar i tilgangen, og jeg tænker at ville forsøge at opretholde disciplin så langt som muligt. Også når kedsomheden, uroen eller hvilke andre følelser, vi måske ellers holder på afstand med konstant on-line tilstedeværelse, melder sig.
Det kunne jo være, der kom en god ide ud af pausen, og ellers er stilheden måske også et besøg værd?