Digital omstilling kræver smidighed

Hvordan teknologien både er en del af menneskehedens udfordring og en del af løsningen på nogle af vores problemer. Vi er i en form for overgangsfase, hvor udviklingen i samfundet med teknologi som omdrejningspunkt kører med en højere hastighed, end vi er i stand til at tilpasse os. Nogle kalder det digital Darwinisme. Vi er presset til at ændre mindset at tilpasse os hurtigt – som enkeltindivid og som organisation. Den hurtigste tilpasning har det bedste udgangspunkt.

I Klean havde vi for nyligt hjerneforskeren Peter Vuust som indlægsholder. Han var inde på vigtigheden af pausen, af at lege og skabe rum for andre tanker end de vanemæssige. Uden den type praksis dør kompetencen til at skabe, tænke nyt og ændre sig. Det er der belæg for i hjerneforskningen.

Det, som kan undre, er, at selvom vi citerer f.eks. Einstein for, at et problem ikke kan løses med samme tankegang, der har skabt det, så virker det som om, det er de færreste, der arbejder direkte på tænkningen, bevidstheden. Arbejder bevidst med tilpasningsevnen, arbejder med pausen for at give plads til nyt. Måske gør vi det, men er ikke bevidste om det?

Jeg var for nylig til min første time i et nyt yogastudie. Jeg har dyrket yoga ad flere omgange de seneste år, og noget af det nye denne gang var, at det var et mandehold. Tidligere har holdene været mest præget af kvinder og så et par mænd. Denne gang havde jeg tilmeldt mig et rent mandehold og var spændt på, om jeg var den eneste på holdet.

Det var jeg ikke. Der var fuldt hus, og jeg kunne se, at mandeholdet, som kører dagen før også var udsolgt. Under lærerens introduktion spurgte en af de andre ’yogier’: ”Hvorfor tror du, yoga er ved at blive så populært”. Lærerens svar var noget i stil med: ”Fordi vi har brug at komme ud af hovedet og få en bedre forbindelse mellem kroppen og sindet og på den måde komme mere til stede i livet”.

Det lyder rigtigt med tanke på Hyttfors og Vuust. Nærvær er en mangelvare. Jeg ser yoga som en slags smidighedstræning for krop og sind – hvor de to river i hinanden og på en god dag finder en rytme. Det gør fantastiske ting ved både kroppen og hjernen. Man kommer forbi steder, man ellers hænger fast og bruger det mest nærliggende redskab overhovedet – åndedrættet - til at bane en vej.

Hvad har det med digitalisering at gøre, tænker du? Digitalisering og transformation handler om at mennesker forbindes med mennesker på nye måder gennem teknologi. Kendte strukturer står for fald, bla. fordi teknologien flytter de vante fixpunkter. Alle er potentielt forbundet med alle, og hierarkier omdannes til organismer. Hastigheden, det sker med, er høj pga. en hurtig teknologisk udvikling. Vi kan ikke helt overskue eller helt følge konsekvenserne, og vi er nødt til at prøve os frem. Det er svært at bevare kontrollen. Det er ganske enkelt på mange måder skræmmende. Ledelsesrollen er i særlig høj grad under pres i de traditionelle organisationer.

Paradoksalt nok synes vi at være nødt til at sætte tempoet ned for at kunne følge med.

Jeg tror, at vi kommer til at se mange flere mænd gå til yoga eller nogle af de andre østlige traditioners træningsformer. Det er muligt, det i første omgang handler om at øge den fysiske fleksibilitet, behandle den ømme ryg eller de spændte skuldre. I anden omgang vil mange opdage, at den mentale fleksibilitet gør det lettere at være i den omstilling, vi på mange måder har svært ved at rumme. Øvelserne i yogaen, hvor sindet møder kroppens begrænsninger med de sædvanlige præstationsmønstre, erstattes af et slip gennem åndedrættet, der nænsomt flytter grænserne. Det smitter efter min opfattelse direkte af på evnen til at være i de kraftige omstillinger, vi møder i vores daglige arbejde, hvor responsen ofte er modstand og kamp, men hvor stilhed, pause, refleksion giver langt bedre svar. Jeg tror, vi ved det, og der er en længsel efter yoga, der er dybere end behandling af den ømme lænd eller andre skavanker, som følge af en skæv livsstil.

Krop og sind er et. Vi er i en bevægelse fra det, nogen kalder egosystemer til økosystemer. Her går  vi fra styrede processer, faste kassedelte organisationer og en chef i toppen, til at alle forbindes med alle, og værdi måles på styrken af den forbindelse, du er i stand til at skabe og ikke din formelle magt. Her er smidighed en helt central kompetence. Og den kan trænes. 

Læs som inspiration Stefan Hyttfors bog ”Yoga for Leaders” eller gå forbi Mads Thimmers artikel i Mandag Morgen ”Kulturledelse – den digitale verdens ledelsesparadigme” . Du kan også prøve det på egen krop.

Vores mandehold er fuldt booket, men der er garanteret flere på vej.