Få kreativitet ind i din virksomhed og skab ny forretning

Vi har en tendens til at omtale kreativitet, som noget forbeholdt de få. Mennesker med særlige egenskaber. Men vi er alle kreative. Det er dog langt fra alle, der holder kreativiteten ved lige og i live.

Hos Klean har vi gennem årene både hos kunder og i egen organisation erfaret, at det betaler sig, at arbejde målrettet med at holde den kreative muskel stærk, og vi har derfor arbejdet med design thinking. Den er omdrejningspunktet for innovation og for udfoldelse af både menneskeligt og forretningsmæssigt potentiale. Man bliver iøvrigt også i godt humør af at arbejde med sin kreativitet.

Mere end nogensinde er der brug for kreative kræfter og brug for at vi skaber sammen. Klean har udviklet to workshop formater, hvor du kan arbejde med din og virksomhedens kreativitet. Den ene er til dig, der ønsker at give teamet et 'kreativt kick'. Det andet er til dig, der ønsker at arbejde nyskabende med en konkret case eller et konkret forretningsområde.

Kreativt Kick

Workshoppen har til formål at øve kreativ forretningsudvikling og styrke den kreative selvtillid i såvel teamet som i den enkelte. Målet er at øve os i at udvide mulighedsrummet, skabe ideer ud over det sædvanlige og se nye perspektiver til gavn for forretningen.

Vi tager udgangspunkt i designtænkning og konkrete metoder, I kan tage med jer under armen og bruge direkte i hverdagen. I får styrket jeres kreative selvtillid og kickstartet en ny måde at få ideer på - sammen. Metoderne kan bruges som et første skridt i at skabe virksomhedens egen kreative værktøjskasse. 

  • Kreative øvelser i et let tilgængeligt format
  • Et energiboost til teamet med inspiration til en ny måde at arbejde på
  • Varighed en halv dag

Konkret case: Inspiration og ideskabelse

Du medbringer en konkret forretningside, som I gerne vil arbejde med fra nye kreative vinkler. Vi sammensætter altid et program, der passer til casen og jeres behov. Typisk rummer programmet:

1. Kreative opvarmningsøvelser. Her gælder det om at have det sjovt og gøre tingene på en lidt anderledes måde, end vi gør til daglig og øge lysten til at få ideer.

2. Hvad er mulighederne? I et højt tempo genererer vi et idekatalog med minimum 10 - 20 ideer og digitale løsninger, der kan skabe vækst med nye services og markeder. 

3. Hvad skal vi prioritere? Vi prioriterer de 3 bedste kandidater eller evt en kombination af initiativer, som vi kan arbejde videre med.

  • Nye måder at arbejde på - se hinandens kreative sider
  • Kreative værktøjer til hverdagen
  • Konkrete forslag til løsning af den case I medbringer
  • Varighed en dag

Hvad får du?

Den præcise workshop tilpasser vi din organisation baseret på en snak om, hvad du gerne vil opnå. Du får altid:

  • Ny inspiration til måder at arbejde på
  • Indsigt i kreativitet som redskab
  • Konkrete øvelser I kan bruge med det samme i egen organisation
  • Idekatalog til konkrete løsninger hvis I arbejder med en case
  • I begge formater tilbyder Klean opfølgning efter workshoppen med jævnlig fremsendelse af nye kreative metoder til jeres egen værktøjskasse.