En af de mest interessante refleksioner i oplægget handlede om noget ret grundlæggende: Dem, der skal regulere og styre udviklingen, er selv en del af den.

Vi står ikke udenfor og observerer teknologien på afstand. Vi bliver selv påvirket af den. Det gælder vores arbejde. Vores måde at tænke på. Vores relationer, og måske endda vores måde at forstå os selv på.

Ole beskrev det som en transformation, vi gennemgår samtidig med, at vi forsøger at skabe styring omkring den, og måske er det netop derfor, mange oplever en form for uro eller udmattelse i mødet med AI.

Hvis der var én sætning, der samlede oplægget, var det denne:

“Fasthold et menneskeligt ståsted.”

For ifølge Ole bliver det afgørende, at vi ikke lader teknologien definere hele rammen for vores beslutninger.

AI kan hjælpe os med meget, men den må ikke blive det eneste perspektiv, vi navigerer efter. Governance handler derfor også om at definere:

• hvad vi vil beskytte,
• hvad vi vil bevare,
• og hvilke værdier vi ønsker at bygge videre på.

Ole viste flere klassiske governance-begreber på skærmen:

• etik
• ansvarlighed
• transparens
• compliance

Men da han bad salen vælge ét ord, blev det hurtigt tydeligt, hvor han selv stod:

Tillid.

For tillid reducerer kompleksitet, som sociologen Niklas Luhmann beskrev det. Når mennesker har tillid til hinanden og til systemerne omkring dem, bliver samarbejde lettere. Beslutninger bliver enklere, og organisationer kan bevæge sig hurtigere.

Omvendt skaber mistillid friktion.

Ole brugte blandt andet eksemplet med borgere, der sender stadig mere komplekse AI-genererede henvendelser til det offentlige – måske som et tegn på, at tilliden til systemerne er begyndt at skride, og det gør governance til mere end et juridisk spørgsmål. Det bliver et spørgsmål om relationer.

Ole trak også tråde til flere tænkere, blandt andre Hartmut Rosa og Otto Scharmer.

Fælles for dem er idéen om, at struktur og systemer alene ikke er nok. Mennesker skal også kunne mærke noget. Resonans, som Rosa kalder det.

For hvis governance kun bliver processer, frameworks og kontrolsystemer, risikerer vi at skabe organisationer uden menneskelig forbindelse.

Et vigtigt tema i oplægget var spændingen mellem innovation og styring.

Hvordan skaber man rammer for noget, man ikke fuldt ud kan kontrollere?

Ole pegede på, at governance måske netop handler om dét: Ikke at kontrollere alt – men at skabe tilstrækkelig retning og tillid til, at organisationer kan bevæge sig ansvarligt gennem usikkerhed.

Det er også derfor, dagens program var sammensat, som det var:

• Barnabas Wetton skulle tale om mennesket og designperspektivet
• Jens Salling skulle vise den praktiske adoption i organisationer
• og Kristian Storgaard skulle give det juridiske perspektiv

Tre forskellige vinkler på det samme spørgsmål:

Hvordan navigerer vi ansvarligt i noget, der stadig er uklart?

Ole afsluttede ikke med svar. Han afsluttede med erkendelsen af, at fremtiden stadig er “blurry”. Måske er governance heller ikke et forsøg på at gøre fremtiden helt tydelig. Måske handler det mere om at skabe:

• menneskelige ståsteder
• robuste relationer
• og tillid nok til at kunne bevæge sig fremad, selv når vi ikke har alle svarene endnu.