Google, Datatilsynet og dine faktiske behov for data

Hvordan træffer du beslutninger om at optimere din digitale forretningsplatform? Måske bruger du bl.a. data fra dine kunders adfærd. Besøgstal, konverteringsrater, Ecommerce-funnels, refferals og nogle af de andre data, Google Analytics gennem en årrække har navngivet.

Google Analytics er, for rigtigt mange, blevet platformEN man integrerer til, for at få sporet sine kunders digitale adfærd. Og Google Analytics’ termer om adfærdsmåling er blevet begreber, vi bruger i flæng til at kommunikere med, og til at sammenligne os med andre med. Sådan har det også været for os.

Men gør vi blot det som andre gør, fordi det er det sikre valg? Eller tager vi stilling til, om de data vi hver især vælger at aflæse i Google Analytics rent faktisk er de rigtige at træffe beslutninger om ‘forbedring af kundeoplevelsen’ med, som mange skriver i deres cookie-politik?

Og er de data vi kigger på i Google Analytics overhovedet valide, når 30-70 % af vores kunder siden 2018 har sagt ‘nej tak’ til cookies? Regner vi med, at de kunder, der aktivt siger nej til cookies, agerer på samme måde på vores website, som de kunder, der accepterer cookies?

Da Datatilsynet d. 21. september i år, i en pressemeddelelse, fastslog at “…værktøjet (Google Analytics/GA4) ikke kan benyttes lovligt uden videre…”, gav det virkelig genlyd. Men det gav også anledning til reflektion.

For hvad betyder det egentlig, at noget vi har taget for givet i årtier, pludselig ikke længere kan anvendes på lovlig vis?

• Skal vi lovliggøre vores brug af Googles Analytics (via proxy server og pseudonymisering af data) og afvente, at EU og USA bliver enige om en løsning på at sikre EU borgernes rettigheder når data opsamles, gemmes og behandles i USA (nogle mener, at det kan være klar i juni 2023)?
• Eller skal vi skifte til et EU-baseret alternativ til Google Analytics, så vi ikke skal bekymre os om dén problematik, men til gengæld skal lære at bruge et nyt analyseværktøj?
• Skal vi benytte lejligheden til at gøre op med, at vi i årtier har brugt vores kunders data som betaling for at have gratis adfærdsmåling?
• Skal vi overveje at gå hele vejen og fravælge cookies, så vi ikke længere skal spørge om kundernes accept i irriterende bannere, og stå tilbage med data, som ikke siger lige så meget om den enkelte, men til gengæld siger noget om alle? Og kan vi leve med ikke at kunne drive digital markedsføring på samme måde, som vi har gjort i årevis?
• Måske er det ligefrem en kærkommen lejlighed til at løfte blikket en smule, og se på om vi bruger de rigtige data til at træffe beslutninger om optimering af vores ‘kundeoplevelse’?

Vi hverken dømmer eller prædiker med dette blogindlæg, men vi benytter lejligheden til at stoppe op og reflektere over, om vi kan gøre tingene på en anden måde, om vi kan tage mere bevidste valg i vores digitale forretning og om vores holdning til vores kunders data bør justeres.

Uanset hvad, så starter det med, at vi hver især må se på, hvilke data vi rent faktisk har brug for i bestræbelserne på at kunne træffe de bedste beslutninger for vores digitale forretning.