Umbraco er grundlagt i Danmark med fokus på at gøre det let at skabe fantastiske websites med varieret indhold og layout. Umbracos store fordel er at brugergrænsefladen for redaktøren gør det let og intuitivt at arbejde med indholdet. I dag er Umbraco ude i hele verden, og nogle af verdens største virksomheder benytter Umbraco som motor for deres website.

Når Klean udvikler et Umbraco website er der ingen bånd eller barrierer, der begrænser mulighederne, og det gør Umbraco meget egnet til komplekse websites.

Udvikling af Umbraco websites

Content management systemet, Umbraco, kan bruges i en lang række situationer. Både til mindre og simple websites og til større og mere komplekse websites, hvor der er mange funktioner og integrationer. En Umbraco løsning giver dig mulighed for at få alle de funktioner, du har brug for, og uanede designmuligheder så din virksomheds visuelle identitet kan skinne igennem. I Umbraco er man ikke begrænset til at opbygge sider ud fra skabeloner, men kan bygge siderne op lige som man ønsker dem. Derfor undgår man et website der ligner og har nøjagtigt de samme funktioner, som mange andre websites.

Det brugervenlige CMS, der er skræddersyet til redaktøren

Umbraco er kendt som det mest brugervenlige CMS i verden. Systemet er bygget op af komponenter, som gør det nemt og hurtigt at genbruge eller oprette nyt indhold på websitet. Der er en overskuelig sidestruktur, med et sidetræ der gør det nemt at navigere rundt i websitets indhold. Integrationer og funktioner kan løbende bygges på hjemmesiden i takt med at din virksomhed og dens behov vokser. Umbracos opsætning og udbredelse gør, at platformen er et skalerbart og fremtidssikkert CMS, med mange integrationsmuligheder – eksempelvis til dit ERP og CRM system.

Umbraco er en udviklingsplatform, hvor løsningen bliver bygget op om dine ønsker og krav til websitet. Det betyder at der kun er de elementer og funktioner, som du bruger. Webredaktørens arbejde bliver lettere fordi der ikke er overflødige felter, der kan forvirrre.

Skræddersyet oplevelse til dine kunder

Det er vigtigere end nogensinde før, at websites er mobilvenlige. Både for at din hjemmeside vil blive vist i søgemaskinerne og for at give mobilbrugere den bedst mulige brugsoplevelse. En stor del – hvis ikke størstedelen – af den trafik hjemmesider får idag, kommer fra mobile enheder. Derfor er det altafgørende at elementerne på hjemmesiden vises optimalt på de små skærme, for at de har lyst til at blive hængende.

Med Umbraco får du et website, der tilpasser visningen af indholdet baseret på hvilken enhed et besøg kommer fra – mobil, tablet eller computer. Der er ikke nogen forud definerede skabeloner du skal presses ind i. Med et umbraco site koder Klean lige præcis den brugeroplevelse, dine kunder drømmer om. Samtidig sørger vi for at websitet er let at læse for søgemaskiner, og dermed gør det lettere for dit website at ligge i toppen på søgeresultaterne.

Flere websites på samme Umbraco cms

Hvis du har flere websites er fordelene mange. Sproget i administrationen kan indstilles til den enkelte redaktør, så redaktører i flere lande kan redigere samme løsning.

Du kan indstille brugerrettighederne, så redaktøren på hvert land kun kan se sine egne sider. Eller du kan lade redaktører dele alt.

Det indbyggede billede og mediebibliotek kan også deles op til hver bruger.

En webshop du kan vokse i

Umbraco danner et godt fundament for webshops og samler e-handelsløsningen og CMS’et i én platform. Det gør, at de forskellige elementer på webshoppen – produktbeskrivelser, priser & kampagner – let kan redigeres direkte fra samme sted. Umbraco som webshop fundament er samtidig en fleksibel løsning, som giver mulighed for senere at udvide platformen med nye og mere avancerede funktioner, hvis det er behov for det. Umbraco har ikke sit eget ecommerce-modul. Til gengæld kan man vælge mellem adskillige andre dedikerede ecommerce-systemer, der passer til netop ens behov. Derfor er man er som udgangspunkt ikke begrænset af ét bestemt e-commerce system og kan skifte det ud, hvis løsningen ikke længere er tilstrækkelig.

Derfor skal du vælge Umbraco til dit website

  • Let håndtering af indhold
  • Logisk website struktur
  • Uanede muligheder for udvidelser
  • Fleksibelt, skalerbart og fremtidssikkert
  • Responsivt website
  • Høj sikkerhed

Lyder det interessant?

Kontakt Mads Damsgaard-Sørensen for en uforpligtende snak — vi kan helt sikkert hjælpe dig!

+45 27 87 27 03
mads@kleangroup.dk