Scenarierne er mange. Bekymringerne er velkendte. Når vi taler med vores kunder om valg af ecommerce platform, er det meget ofte disse udfordringer, de deler med os:

  • Vi møder et stigende krav fra vores kunder om at forbedre oplevelsen på vores webshop – at vi taber terræn i forhold til vores konkurrenter
  • Vores nuværende ecommerce løsning er for langsom og performer dårligt på Google
  • Vores digitale universer (web og E-commerce) hænger ikke sammen – det giver en dårlig kundeoplevelse og for stor vedligholdelse
  • Vi er vokset ud af vores nuværende webshop. Vi har fået flere produkter, oplever en større kompleksitet, flere lande og bruger for mange kræfter på at vedligeholde den

Spørgsmålet er, hvilke overvejelser du skal gøre dig i forbindelse med valg af en E-commerce platform? Og hvad mener vi egentlig, når vi siger platform? Måske skal vi starte der…

Hvad mener vi med en E-commerce platform?

Målet med en velfungerende E-commerce platform er at kunne levere en god kundeoplevelse uanset hvor på kunderejsen, vi zoomer ind – før, under eller efter et køb. Det kræver at det tekniske fundament er i orden, og at redaktøren har de redskaber, der skal til for at skabe en god oplevelse.

Når vi taler om en E-commerce platform hos Klean, gør vi det ud fra en bred defintion. Det begrænser sig ikke kun til en salgsmotor, hvor du kan købe produkter i traditionel forstand. Her taler vi om et sammenhængende digitalt økosystem, der gør dig i stand drive en webshop med fokus at skabe ekstraordinære købsoplevelser, som kunderne elsker at vende tilbage til.

Det kalder vi E-commerce med hjertet – og det er tilmed god forretning.

Hvilke veje kan du gå?

Helt overordnet handler det ofte om at vælge, hvilken strategisk retning I som forretning ønsker at gå, når det handler om valg af E-commerce platform og sammenhængen til generelle økosystem:

  • Ønsker I en ‘All in one’ pakke, hvor både CMS og E-commerce motoren og mange af de sædvanlige salg – og marketingværktøjer, der anvendes af redaktørerne er integreret i samme univers? (Eksempler på platforme?).
  • Eller er I bedre tjent med en ‘Best in class’ model, hvor de enkelte systemer udvælges ud fra deres evne til at performe indenfor én disciplin (fx vedligeholdelse af et website) og sammensættes løst via API’er og webservices?
  • Foretrækker I en udviklingsplatform, hvor det er nemt at skræddersy løsninger efter kundens specifikke behov eller en mere modulbaseret og relativt låst system med en række standard templates og moduler?
  • Er det værd at betale for en licensbaseret ecommerce platform med den vilkår, de tilbydes på eller er det mere attraktivt med en åben platform, hvor der ikke er faste udgifter forbundet til abonnementer?

Der er naturligvis fordele og ulemper forbundet hver af disse strategiske retninger, og ofte kan det være relevant og effektivt at få lidt rådgivning omkring, hvilken der passer bedst til din type af forretning og interne kompetencer, inden du går videre med de konkrete overvejelser.

Hvilke overvejelser skal du gøre dig?

At vælge den rigtige platform og herefter hele arkitekturen, der får økosystemet til at spille sammen kan være en kompleks beslutning. Det handler om at vælge en platform, du kan vokse i, da det ofte er dyrt at skifte – ikke bare i kroner og ører, men også den tid som skal investeres i mappe indhold og rekonstruere integrationer. Vi anbefaler altid at gennemgå disse punkter i forbindelse med valg af ny platform:

  • Hvad er jeres forretningkrav?
  • Hvilke specifikke processer platformen skal understøtte?
  • Er der nogle individuelle markedskrav (sprog, produkter, priser) der skal tages højde for?
  • Hvordan skal forretningskravene prioriteres fx gennem en MoSCoW model (Must, Should, Could, Won’t have)
  • Udvælg platforme og etabler en benchmark model til sammenligning
  • Hvordan passer platformen ind i jeres økosystem og teknologi stack (ERP, CRM, PIM)
  • Hvor skalerbar og fremtidssikret er platformen?
  • Hvad bliver den totale omkostning at implementere platformen?
  • Hvad koster det at drifte platformen (licenser, hosting, support)

Klean udvikler på open source platforme

Klean udvikler digitale platforme på WordPress, Umbraco og Magento. Vi har valgt platformene fordi det giver dig de bedste muligheder for at digitalisere din forretning.

Lyder det interessant?

Kontakt Torben Storgaard for en uforpligtende snak — vi kan helt sikkert hjælpe dig!

+45 24 63 01 67
torben@kleangroup.dk