Digitalt Design

Tidligere bestod designprocessen oftest i Photoshop-filer, der med et højt detaljeniveau viste den ønskede webside med eksakte størrelsesforhold og i et væld af tænkelige brugsscenarier for websitet. Med indtoget af smartphones, tablets og herigennem responsivt webdesign er denne proces forandret for altid.

Digitalt CVI

Responsivt webdesign handler om at optimere brugerens oplevelse af et website på tværs af digitale enheder og skærmstørrelser. Med det stadigt voksende udvalg af tablets og smartphones bliver det en omkostningstung affære at tegne et komplet website, før det bliver bygget. Derfor tegnes i stedet et sæt ”grundregler” for brugen af de vigtigste designmæssige elementer på websitet som fx logo, farver, fonte og billeder.

Vi kalder dette sæt af grundregler for den digitale CVI (Corporate Visual Identity). CVI’en beskriver virksomhedens visuelle identitet, repræsenterer brandets værdi, idéer og personlighed og skaber genkendelighed på tværs af platforme.


Digital Designer Karina Nøhr fortæller om digitalt CVI:

Eksempler på digitalt CVI

Klean har udarbejdet digitalt CVI til bl.a. Folkekirken, Kirkeministeriet, Verdo, Deco Group, Kohberg og Region Midtjylland.

Se eksempel på digitalt CVI her

Brugeroplevelse (UX)

Tålmodigheden med websites i dag er kort, og oplever din bruger problemer og vanskeligheder på websitet, kan end ikke den bedste teknik eller det flotteste design afhjælpe en dårlig brugsoplevelse. 

Vi arbejder med brugeroplevelse, også kaldet User Experience (UX), lige fra planlægningsfasen til efter lancering af et website. 

Facitlisten til ‘god UX’ findes ikke, men best practice, erfaring og brugertests med målgruppen danner et godt udgangspunkt for de fleste websites i planlægningsfasen. Efter lancering er det oplagt at optimere på UX i forhold til, hvordan brugerne rent faktisk bruger websitet.

Design

Oven på den digitale CVI og en god brugsoplevelse designer vi udvalgte elementer på websitet som fx navigation, filtrering, søgning eller måden, billeder anvendes på. 

Vi kører efter princippet ”mobile first”; mobilskærmen har mindst plads, og indhold skal prioriteres hårdt. Med prioritering og retning fra mobildesignet på plads er designet til tablet og laptop oftest forholdsvis enkelt – altid med fokus på den bedste brugsoplevelse på tværs af skærmstørrelser

Har du som kunde et design fra et reklame- eller designbureau, er det helt fint. Vi vil dog altid udfordre og stille spørgsmål til, hvordan man er kommet frem til designforslaget. Eventuelle justeringer løser vi i fællesskab.

Deco Bilka

Eksempler på Design

Klean har udarbejdet digitalt til design til bl.a. Kohberg, Bilka, Folkekirken, Kirkeministeriet, Billund Lufthavn, Aarhus Universitet, Bent Brandt, BlueInstallRegion Midtjylland og Vola.

 

Klikbar prototype

Tidligt i processen giver en prototype kunden et visuelt og klikbart indtryk af det nye website.

Prototypen bygges typisk i samspil mellem en designer, UX’er, frontend udvikler og forretningsudvikler. Den indeholder designet fra den digitale CVI og bygges direkte i kode, som senere kan implementeres på et CMS (content management system). Og den viser brugen af websitet på alle tænkelige skærmstørrelser. 

Prototypen bliver således afprøvet og godkendt, inden den dyre del af koden udvikles. 

8 ud af 10 websites starter hos os med udvikling af en klikbar, visuel prototype. 

Eksempler på prototyper

Klean har udarbejdet klikbare prototyper til bl.a. Nordea.com, SimplyGo.dk, Verdo.dk, Gloster.com, Vola.com og Saxo.com

Se eksempel på klikbar prototype her

Følg os her