Hvad er dine digitale udfordringer?
Inviter dig selv til en uforpligtende snak og en kop god kaffe.

70 20 27 97

Af: Jesper Sørensen 31. juli 2017

Webshop uden varenumre?

At sælge konfigurerbare varer online er en helt særlig disciplin, som kræver en anderledes tilgang til både brugsoplevelse, data og kvalitetskontrol.

De fleste retailere gør det. Sælger varer på nettet. Enten med en special bygget E-commerce løsning, eller med et af de mange standard produkter på markedet. 

Fælles for langt de fleste webshop’s er, at de sælger helt almindelige varer. Sko, bøger, isenkram, møbler osv. Og der er efterhånden opstået en form for standard for, hvordan en online butik skal fungere. Varekategorier, søgning, filtrering, sortering osv. Og for rigtigt mange E-handlende fungerer det godt. Ikke mindst fordi varerne er veldefinerede, med varenummer, varetekster, attributter og pris, men også fordi kunderne er vant til at købe deres varer i shops, som anvender samme opbygning.

Udfordringen

Men hvad nu, når de varer du sælger ikke har et varenummer - og kunderne selv bestemmer hvordan varen skal se ud ?

Den udfordring stod Deco Group, firmaet bag gardin producenten Debel, med. At sælge gardiner på mål - built to order - kræver noget helt andet, end den traditionelle E-commerce løsning. Både i forhold til data og i forhold til brugsoplevelse.

 

Kompleksitet

11 forskellige gardin typer, knap 1000 forskellige dessiner, ca. 35 tilkøbsmuligheder - kombineret med individuelle vindues-mål ned på tiendedele centimeter giver et utal af kombinationsmuligheder.

Kombinationsmuligheder, som ganske vist reduceres, fordi hver enkelt gardintype har begrænsninger på både mål, dessiner og tilvalg. Til gengæld tilføres kompleksitet i forhold til at holde styr på denne logik - kompleksitet, som kræver stor datadisciplin.

I traditionelle e-shops er der opstået en form for standard for, hvordan de skal fungere, rent brugsmæssigt. Denne standard kan ikke anvendes, når man sælger konfigurerbare varer. Kunderne skal i langt højere grad tages i hånden, så de hjælpes til at tage de rigtige valg, og så deres spørgsmål besvares inden de stiller dem. En øvelse, som ikke bliver mindre kompliceret, når løsningen skal fungere på alle platforme og på alle skærmstørrelser.

Kunde

decogroup

Løsningen
Klean har leveret foranalyse, prototype, UX, visuel identitet, implementering, kvalitetssikring og sparring til såvel strategi som koncep

Om Deco Group
Deco Group er den førende leverandør inden for sol afskærmning og moderne bad accessories i Skandinavien. Deco Group er ejer af Debel og Suntex

Se eks. på løsning
gardiner.bilka.dk

Vi har i vores søgen efter den rette partner til at bygge vores online løsning haft mange møder og mødt mange webbyggere. Vi fandt først tryghed efter at vi havde været sammen med Klean. Seriøsiteten, tilgangen og forståelsen for vores forretning har været udslagsgivende for valget. Klean er 'tung' på viden, indsigt og teknik. Vi er startet med Klean i vores nye online eventyr – og vi har tænkt os at tage Klean med på hele turen.
- Christian Fast CEO, Deco group

 

Kvalitetssikring

Hos Klean har vi erfaring for, at test og kvalitetssikring udgør ca 12-15% af det samlede udviklingsbudget - for traditionelle E-commerce løsninger i et responsivt miljø. 

Til Deco Groups gardin shop har test udgjort tæt på 25% af udviklingsbudgettet. Dels er der udført langt flere brugertests, fordi den traditionelle webshop-opbygning ikke kunne anvendes, dels har behovet for test af data og logik været langt større end på traditionelle webshop’s.

Effekt

Ingen E-commerce løsning er perfekt. Der er altid en lang række muligheder for at optimere konvertering og salg, uanset hvor meget erfaring der ligger bag udviklingen af løsningen.

Efter en måneds drift antyder tallene, at udgangspunktet er godt. Det er lykkedes at lancere en løsning, som sælger varer på alle skærmstørrelser. Omsætningen fordeler sig med 47% på desktop, 17% på tablet og hele 36% på smartphones. Indsatsen for at opnå en god brugsoplevelse på alle skærmstørrelser er altså lykkedes. Faktisk er omsætningsandelen på  smartphones overraskende høj, kompleksiteten taget i betragtning.

Perspektiv

Løsningen er bygget til Bilka, men skal udfoldes til Debels andre retail kunder i Skandinavien. Den grundlæggende funktionalitet skal således ‘genbruges’ til en række løsninger, men design, sortiment og checkout tilpasses retailer og marked.

Se løsningen på gardiner.bilka.dk

 

Følg os her