Hvad er dine digitale udfordringer?
Inviter dig selv til en uforpligtende snak og en kop god kaffe.

70 20 27 97

Digital udvikling - websites, app's, Intranets etc.

Klean udvikler alt fra corporate websites og e-commerce løsninger til kampagne sites til en lang række mellemstore og store danske såvel som internationale organisationer og offentlige myndigheder. Vi anvender agile processer i arbejdet med at udvikle avancerede løsninger med ofte store informationsmængder, avancerede services og intelligent integration. I tæt samarbejde sørger frontend og backend udviklere for den optimale løsning til det valgte CMS.

Frontend udvikling

Frontend udvikling handler bl.a. om alt det, brugeren kan se i sin browser. En kompleks opgave, fordi brugsoplevelsen skal være i top på alle skærmstørrelser. Og netop derfor arbejder vores frontend udviklere tæt sammen med digitale designere og eksperter i brugsoplevelse - UX’ere.

I de fleste udviklingsprojekter udvikles en visuel klikbar prototype, baseret på en digital CVI, eller på design af enkelte sider fra dit bureau. Dvs. vi udvikler eksempelsider på det, som brugeren af hjemmesiden ender med at se. Herved lettes samtalerne om websitet med dig og din organisation, og det html, som er udviklet, kan efterfølgende implementeres direkte på det valgte CMS.

Hos Klean har vi dedikerede specialister inden for frontend udvikling, og vi er stolte af at have været blandt pionererne inden for responsivt design i Danmark.

Eksempler på prototyper

Klean har udarbejdet klikbare prototyper til bl.a. Nordea.com, SimplyGo.dk, Verdo.dk, Gloster.com, Vola.com og Saxo.com

Se eksempel på klikbar prototype her

Content Management Systemer (CMS)

Et content management system (CMS) er en webapplikation, der tillader publicering, redigering og modificering af indhold så vel som at organisere, slette og vedligeholde fra et centralt interface.

Valg af CMS kan selvfølgelig være dikteret af dig eller din organisation. Men er det ikke det, finder vi i fællesskab det CMS, som giver størst livstidsværdi for din løsning. Vi rådgiver aktivt i valget af CMS i forhold til bl.a. brugervenlighed for redaktører, integrationsmuligheder til andre systemer og e-commerce platforme, licensstruktur og udviklingsomkostninger. Faktorer, som er afgørende for valg af CMS i ethvert projekt.

Klean er ikke dedikerede til ét CMS. Vi har således udviklet en række løsninger i bl.a. Sitecore, Umbraco, Magento, Drupal og Wordpress. 

 

 

Backend-udvikling

Backend udviklings fornemmeste opgave er at implementere frontend koden på det valgte CMS og tilføre logik og underliggende processer til løsningen. 

Klean har specialister i både .NET og PHP udvikling, og vores backend udviklere indgår i tæt samarbejde med frontend udviklere, ligesom test og kvalitetskontrol er en del af vores stærke proces på enhver udviklingsopgave. 

Udover PHP og .NET behersker vi desuden c# og razor som en naturlig del af den daglige webudvikling.

Eksempler på CMS implementeringer

Siden 2008 har vi implementeret et væld af løsninger på en række CMS'er. F.eks.:

Systemintegration

Hos Klean tager vi naturligvis udgangspunkt i dine konkrete forretningsbehov og målsætninger, før vi definerer den tekniske løsning. I målet om at matche dit forretningsbehov, arbejder vores specialister sammen om at designe, udvikle og integrere den bedst mulige løsning. 

I op til 8 ud af 10 af vores løsninger er der behov for at integrere data imellem flere systemer. Det kan f.eks. være varer, priser og ordrer mellem hjemmesiden og dit ERP system, betalingsgateway, kundeklubdata mellem hjemmesiden og dit CRM system og email-marketingplatform, eller integration til arrangementskalendere, kort-tjenester, eksterne databaser mm.

Hos Klean ved vi, at godt samarbejde om integrationer er afgørende for et succesfuldt projekt. Derfor ser vi en fornem opgave i at samarbejde med dine dataleverandører, som f.eks. din IT-afdeling eller eksterne konsulenter. Det er ikke usædvanligt, at vi samarbejder med 4-6 eksterne konsulenter i udviklingsprojekter med mange integrationer. 

 

 

Apps

For mange virksomheder er app'en mere vigtig end hjemmesiden. Har du en særlig service eller ydelse, som egner sig godt til afvikling på smartphones, kan en app være den rigtige løsning for dig. For et par år siden overhalede brugen af smartphones brugen af computere, og den gode app vil være dine kunders foretrukne måde at bruge din service eller ydelse på.

Associeret partner i Klean, Andreas Ramos, fortæller om app's (engelsk):

 

Eksterne udviklere

Alle i Klean brænder for at skabe forretningsgivende og brugervenlige digitale løsninger. Og vi elsker at arbejde sammen med andre ildsjæle, som drømmer, tænker og lever digitalt. 

Da vi er en netværksvirksomhed, med mange sideløbende projekter og stor efterspørgsel, trækker vi ofte eksterne ressourcer ind fra en nøje udvalgt håndfuld af samarbejdspartnere.

At arbejde med eksterne udviklere er en fast og integreret del af vores kultur og hverdag. Vi har adgang til specialviden og holder os konstant opdateret ved sparring med andre professionelle. 

Du oplever, at de eksterne teammedlemmer indgår på lige fod med vores egne udviklere og anvender den samme proces, så vi danner fælles fodslag og undgår misforståelser og manglende kommunikation. 

Eksempler på systemintegration

Klean er udviklingspartner på Simplygo.dk - en platform for korttidsleasing af biler. Platformen er afhængig af en række integrationer, f.eks. til:

  • NemID, hvor persondata valideres
  • Bisnode, hvor betalingsevne valideres
  • Altapay, hvor abonnementsbetaling håndteres
  • Penneo, hvor kontraktunderskrift håndteres
  • ERP system, hvor kunder og ordrer håndteres
  • Email marketing platform

Følg os her