Digital projektleder til Klean

Trives du i krydsfeltet mellem digitalisering og forretnings- og strategiudvikling? Så er det dig vi søger!

Vi søger:

En medarbejder som trives med at arbejde i krydsfeltet mellem digitalisering og forretnings- og strategiudvikling. Du har en stærk forkærlighed for at tænke tingene fra brugernes perspektiv og brænder for at bygge fremtidens digitale løsninger. Du er metode- og processtærk og kan lide at arbejde i teams. Har du samtidig blik for et godt brugerdesign er det bestemt en fordel.

At udvikle digitale løsninger er i høj grad en holdsport og den dyrker vi målrettet i samarbejde med vores kunder. 

Vil du arbejde med et team af dygtige kolleger og spændende projekter centralt i Århus? Så er det dig, vi søger!

 

Lidt om os:

Klean A/S ligger i Pakhuset Skovvejen tæt på Århus Ø og er en del af 727+Klean gruppen med i alt ca. 50 medarbejdere fordelt på kontorer i Århus, København og Skanderborg. 

Vi er en dansk virksomhed, men vi arbejder også internationalt med kunder i England, Tyskland og USA. Derfor er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde på engelsk og måske endda har erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser. 

Læs mere eller rekvirer vores nye avis 'The Journey' på www.klean.dk.

 

Som person kan du godt lide:

  • at tage ansvar og ejerskab i projekter, hvor vi bygger platforme, der integreres med andre it-systemer end dem, vi selv leverer. Det sker i næsten alle projekter.
  • at have overblikket over tekniske muligheder, komme med de bedste anbefalinger, følge op med interne og eksterne samarbejdspartnere og sikre, at de rigtige løsninger bliver gennemført.
  • at være med til at udvikle det digitale koncept og drive en afklaringsproces for scope af løsningen, og der ud over at planlægge brugertest, lave analytics review, og briefe tekniske teams.
  • at arbejde metodisk - gerne med erfaring fra Scrum.

Du har teknisk forståelse, herunder kendskab til og forståelse for CMS. Har min. 2-3 års erfaring inden for projektledelse.

Du skal både have flair for det praktiske ift. udførelse af opgaver, men du skal samtidig også have selvstændigheden og evnen til at rådgive de andre digitale projektledere på kontorene.

Dine kolleger er primært universitetsuddannede inden for kommunikation eller det digitale område, men har du en stor praktisk erfaring, så er vi også lydhøre for det. Vi arbejder med lange relationer til både kunder og netværk.

Uddannelse: fx. cand.merc dat., cand.IT, Datalog, Informationsvidenskab, ITU eller erfaring der matcher dette.

 

Vi tilbyder:

Du får søde kollegaer og en plads i et åbent kontormiljø centralt placeret på Skovvejen i Aarhus i vores dejlige rustikke rammer i det tidligere pakhus.

Klean-kulturen er kendetegnet ved en flad organisation med afslappet atmosfære og en uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på at have det godt sammen. Du kommer til at arbejde med et team af dygtige og glade kolleger, der er på grænsen til at være fagnørder. Vi følger med i de nyeste trends inden for det digitale, simpelthen fordi det er umuligt at lade være.

Løn og ansættelsesforhold tilbydes efter kvalifikationer. Startdato efter aftale.

 

Interesseret?

Er du interesseret i jobbet eller vil du vide mere?

Så kontakt Administrerende direktør, Ole Østergaard, på tlf. 24 63 01 92, eller Direktør Jesper Sørensen på tlf. 31 38 77 97. 

Send din ansøgning inkl. referencer eller eksempler fra dit arbejde hurtigst muligt til ole@klean.dk.

Følg os her